Milo
- er en sød og blid stor killing med masser af energi
- er meget kærlig mod mennesker
- elsker at putte sig med sine mennesker
- elsker at sidde ved et vindue og holde øje med omgivelserne på den anden side.
Milo kan på dette tidspunkt desværre ikke med andre katte, da han ikke forstår deres grænser.
Milo er lige ved at runde sit første år og netop hans unge alder betyder, at han har meget brug for at kunne løbe rundt og lege i sit nye hjem, og få brugt noget af al sin energi. Hvis hans mennesker gider at lege med ham, er det bare lykken og endnu bedre for Milo.
Milo søger efter sit kommende hjem, hvor der er hjerterum, plads og masser af kærlig omsorg for ham, og ikke mindst plads til leg.
Milo vil ankomme med sundhedsbog og er desuden:
• Neutraliseret
• Chippet og øremærket
• Vaccineret
• Sundhedstjekket
Pris: 1.645 kr. – inkl. registrering hos Dansk Katteregister.
Hvis du tror, du kunne være Milos menneske eller kender nogen, der kunne, så tag endelig kontakt.
Milo kan mødes på Frederiksberg.
Sådan søger du:
Udfyld adoptionsansøgningen på Katteforeningens hjemmeside via linket Adoptionsansøgning – Katteforeningen.dk og skriv, at du søger på “Milo”.
Du vil herefter blive kontaktet telefonisk.





