Om Katteforeningen.dk
Katteforeningen er en frivillig forening, der primært hjælper herreløse, efterladte og dumpede katte.
Hos os får alle katte en chance. Vi arbejder ud fra en grundholdning om, at katte fortjener et trygt og værdigt liv. Aflivning sker kun, hvis en dyrlæge vurderer, at katten er så syg eller skadet, at den ikke kan få et godt liv.
Pleje i private hjem
Alle vores katte bor i private plejefamilier, mens de venter på deres nye hjem.
Det giver kattene ro, tryghed og mulighed for at vænne sig til et almindeligt hjemmemiljø.
Plejefamilierne lærer kattene at kende og kan derfor hjælpe med at finde det rette match, når katten skal adopteres.
Sundhed og klargøring
Inden en kat bliver sat til adoption, sørger vi for, at den:
- bliver neutraliseret
- bliver vaccineret
- bliver chippet eller øremærket
- bliver sundhedstjekket af dyrlæge
Katten får en sundhedsbog med, når den flytter til sit nye hjem.
Når katten er klar til adoption
Katten bliver først sat til adoption, når vi vurderer, at den er klar – både sundhedsmæssigt og mentalt.
Vi er en godkendt frivillig katteforening med cvr nr. Indsamlingstilladelse m.m
Vi holder til i København
Vi blev stiftet marts 2024.
Katteforeningen.dk
