Vedtægter for Katteforeningen.dk
§1 Navn og hjemsted
Stk.1. Foreningens navn er Katteforeningen.dk
Stk.2. Foreningens adresse er Refsnæsgade 36, 2200 København N
Stk.3. Cvr.nr. 44 63 45 89
Stk.4. Foreningens mail er katteforeniningen.adm@gmail.com
Stk.5. Det er en frivillig non-profit forening
§2 Formål
Stk.1. Foreningens formål er:
At hjælpe vildtlevende katte i Danmark, dog primært på Sjælland og i Storkøbenhavns
området.
Vi er dedikerede til at redde så mange katte, som vores ressourcer og kapacitet rækker til.
Alle vores katte og killinger bliver neutraliserede, vaccinerede, øremærkede og chippet,
inden de bliver videreformidlede til blivende hjem.
Når kattene er indfanget, kommer de i privat pleje hos vores fantastiske plejefamilier, som
vil sørge for socialisering og omsorg.
I visse situationer vil vi sørge for, at kattene bliver genudsat i områder, hvor der er
foderværter, der kan holde øje med deres velfærd.
§3 Medlemskab
Stk.1. Som medlemmer optages enhver, som ønsker at støtte foreningens formål, og som
har betalt kontingent.
Stk.2. Indmeldelse sker via vores formularer på vores hjemmeside og på vores sociale
medier. Medlemskabet er gyldigt, når kontingentet er betalt.
Stk.3. Kontingentet vedtages på generalforsamlingen.
Stk.4. Skifter et medlem mailadresse, er de selv ansvarlige for, at meddele dette til
foreningen.
Stk.5. Medlemskabet udløber automatisk ved årsskiftet.
Stk.6. Ved enten udmeldelse eller eksklusion af foreningen, refunderes kontingentet ikke.
Stk.7. Såfremt et medlem ikke handler i overensstemmelse med foreningens vedtægter og
interesser, kan vedkommende ekskluderes fra foreningen og foreningens sociale medier.
Eksklusionen skal vedtages af et flertal i bestyrelsen.
§4 Generalforsamlingen
Stk.1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk.2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt, senest ved udgangen af april
måned. Generalforsamlingen indkaldes via mail med mindst tre ugers varsel til foreningens
medlemmerne. Generalforsamling opslås desuden på foreningens sociale medier med
angivelse af dagsorden.
Tilmelding til generalforsamlingen samt forslag til pkt. 5 (behandling af indkomne forslag)
skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.
Stk.3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer over 18 år,
der senest 60 dage forinden har betalt årsmedlemskab. Der kan ikke stemmes ved
fuldmagt.
Stk.4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende
punkter:
- Valg af ordstyrer og referent
- Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse og godkendelse af foregående årsregnskab - Fremlæggelse af budget
- Behandling af indkomne forslag
- Godkendelse af kontingent
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. - Eventuelt
Stk.5. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i
hænde senest 15/1 samme år. Ved afstemning om vedtægtsændringer, kræves der 2/3
flertal af de fremmødte stemmeberettigede. Vedtægtsændringerne træder i kraft med
virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
Stk.6. Generalforsamlingen ledes af en ordstyrer, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Stk.7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med et flertal og ved
håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én
mødedeltager.
Stk.8. Der udarbejdes referat af generalforsamlingen. Dette underskrives af ordstyreren.
Referatet bliver offentliggjort på foreningens hjemmeside, senest 3 uger efter afholdt
generalforsamling.
Stk.9. Forslag med stor økonomisk betydning for foreningen, vedtages med 2/3 flertal på
generalforsamlingen.
§5 Ekstraordinær generalforsamling
Indkaldelse sker, hvis et flertal af bestyrelsen ønsker det, eller hvis minimum 50% af
foreningens medlemmer skriftligt fremsætter ønske om dette.
Indkaldelse varetages af formanden, og sker med minimum 2 ugers varsel pr. mail, og
under samme betingelser som indkaldelse til ordinær generalforsamling.
En ekstraordinær generalforsamling skal alene indeholde de emner, der ønskes behandlet.
§6 Foreningens daglige ledelse
Stk.1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsen består af:
- Formand
- Næstformand
- Kasserer (kan også varetages af næstformand)
- 0-4 bestyrelsesmedlemmer.
- 0-2 suppleanter.
Stk. 3. Valg til bestyrelsen: - I ulige år er formand, samt op til 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant på valg.
- I lige år er næstformand, kasserer, samt op til 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant på
valg.
Stk. 4. Betingelser for valg - Personen skal have haft mindst 60 dage sammenhængende betalt medlemskab op til
generalforsamlingen. - Personen skal have mindst 3 måneders aktiv deltagelse i foreningen op til
generalforsamlingen, personen har i perioden fungeret som plejer, plejeansvarlig, deltaget i
foreningsarbejdet eller varetaget administrativt foreningsarbejde ugentligt. - En person kan vælges til bestyrelsen, selvom vedkommende ikke er til stede, hvis der på
forhånd foreligger en skriftlig erklæring om, at personen ønsker at indtræde i bestyrelsen.
§7 Økonomi
Stk.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk.2. På generalforsamlingen fremlægger bestyrelsen regnskab for det forløbne år samt et
budget for det kommende år. Disse skal godkendes af generalforsamlingen.
Stk.3. Foreningens regnskab udarbejdes af kasseren.
Stk.4. Der kan ikke foretages indkøb på foreningens vegne, medmindre der foreligger en
aftale med en fra bestyrelsen herom og bilag fremsendes til mail:
bogholderi@katteforeningen.dk, sammen med det kontonr. pengene ønskes overført til.
Stk.5. Der kan ikke udbetales vederlag for arbejdet i foreningen.
Stk.6. Foreningen finansieres af medlemskontingent, frivillige donationer, sponsorstøtte,
bidrag fra offentlige/private virksomheder, fonde, salg af donerede ting og evt lotterier, efter
gældende lov om indsamling.
Stk.7. Foreningens midler vil primært anvendes til dyrlæge, foder, evt. transportudgifter,
kattegrus samt udstyr.
§8 Hæftelse
For de påhvilede forpligtelser, hæfter alene foreningens formue.
Formanden og Kasseren kan disponere over foreningens formue og tegne foreningen i
økonomiske anliggender.
§9 Opløsning
Forslag om foreningens opløsning kan kun vedtages, hvis mindst 2/3 af de afgivne
stemmer, på to af hinanden følgende generalforsamlinger stemmer for forslaget.
Bestyrelsen bestemmer enstemmigt, hvordan foreningens midler skal fordeles mellem
andre lignende foreninger. Hvis ikke enighed kan opnås, fordeles beløbet mellem to af de
foreninger, Katteforeningen.dk har samarbejdet med gennem det seneste år.
§10
Vedtaget på foreningens ekstraordinær generalforsamling den 27. oktober 2025.
