Cirkeline
er født ude og blev taget ind omkring 12 ugers alderen sammen med sine søskende. Alder ca 4 måneder Cirkeline og hendes søskende har været i pleje hos os i ca. 2 måneder. Hun startede som en skræmt lille kat, men hold nu op hun er blevet den mest kælne og rolige lille missepige. Her får man en ven for livet. Hun er dog stadig en forsigtig pige som lige skal se tingen an, og have tid til at lande i det nye hjem. Hun har det sødeste lille ansigt med de største øjne. Når man nusser hende slikker hun en og når man stopper med at nusse puffer hun lidt med hovedet og beder om mere. Hun kan sagtens lege vildt og undersøger hele huset, og ville elske at komme ud med en af sine søskende. Der må gerne være børn dog skal de være i skolealderen. Hun er så klar til at få sin egen familie der vil elske hende.