


Gucci
Gucci er 10 måneder, lille i størrelsen og lidt af en spirrevip. Hendes øjne er ofte kuglerunde, som om hun konstant er nysgerrig eller overrasket. Hun er lidt af en Speedy Gonzales, der vil forsøge at løbe ud, kravle ned, op, hen til steder, hun endnu ikke har været – også til steder hvor hun ikke skal være. Hun har ingen frygt, men er mega sjov og til stor underholdning, hvis man kan lide aktive katte. Hun er meget social og opsøgende og kommer ofte i kælehumør og overgiver sig fuldstændig og lægger tillidsfuld sit hoved i din hånd, så du kan nusse hende. Gucci er steriliseret, vaccineret og chippet. Hun vil trives som indekat og skal have en familie, der formår at stimulere hendes nysgerrighed og vil klart trives med en legekammerat og gerne en anden ungkat.